Farvel til Arne

Der står vi bor med vores to hunde. Men faktisk har vi i godt 1½ år haft tre hunde. Arne, en dejlig dalmatiner, fik vi fra vores gode venner. 

De havde ikke overskud til at give ham det, han fortjener, så vi overtog ham med al foder, tilbehør m.m. 

Men nu kan han desværre ikke længere. Han er slemt plaget af gigt og kan knap gå 500 meter, før han lægger sig ned og ikke kan gå videre.  Det skærer ind i hjertet at se, han gerne vil, men simpelthen ikke kan.

Han har fra hvalpetiden døjet med problemer med at styre bagpartiet og i det hele taget kroppen, så når han gik, lignede han mere en fuld hund. Til tider gik han helt normalt, men hans yderste led på forbenene er lange - og måske længere end normalt - så han nærmest slæber poterne efter sig. Nogle gange med det resultat, at han har fået sår, der bløder en del. Vi har forsøgt med bandager, så de kan tage skrammerne, men han snubler og falder lige meget hvad. 

Med de seneste gåture på få hundrede meter og det, han ligger meget i sin kurv og ser lidt bedrøvet ud fordi han ikke kan det samme som Ziva og Charlie, gør så ondt at se.

Og som en af mine følgere på Instagram skrev, så er det, at hunden får fred, den største kærlighed, man kan give sit kæledyr. At de ikke skal lide mere 💔

Men det gør ondt, rigtig ondt. 

Hvil i fred kære Arne 💖💖