Når arbejdsvilkårene forringes
Det er en lidt underlig situation, at min fagforening er med til at forringe vores arbejdsvilkår, men det er desværre tilfældet.
Bloggen her bliver nok lidt langhåret, men skal forsøge at gøre det simpelt.
PostNord og 3F har indgået en aftale om, at overarbejde udover en halv time om dagen ikke giver overtidsbetaling - meget groft sagt.
Mere specifikt hedder det, at op til en halv time efter normal sluttid giver 50%. Men det derudover - her tælles op, hvor meget overarbejde der er, og har vi mere end 7:24 indenfor vores normperiode, der er tre måneder, skal der planlægges med en såkaldt nuldag, dvs. fri med løn - dog uden de 50%.
Så - incitamentet til at give den en skalle og hjælpe kolleger - eller komme ind på på fx. en lørdag ryger, da vi ikke får ekstra for at være fleksible, men blot en ny fridag..
Jeg kan godt gå og grue for efterårets peak med Black Friday og juletiden, hvor vi nemt kan have en times overarbejde pga. de mange pakker..
Tænker lidt - er vores tid ikke mere værd end det?! Jeg og flere af kollegerne er begyndt at gå til tiden og ikke tage mere end den halve times overarbejde, da ledelsen så (forhåbentlig) indser, at den aftale kun giver en masse ufleksible medarbejdere og måske dårlig omtale, fordi post og pakker ikke kommer ud rettidigt..
Jeg krydser fingre for, at jeg fejler i min vurdering og det bare glider 🤞
Tak fordi du læste med, selv om det blev lidt langhåret....
#overarbejde #3F #forringelse #fleksibilitet #postnord